Negativ rente på store indlån for privatkunder

Vi indfører nu negativ rente på store indlån. Langt de fleste af vores kunder (9 ud af 10) bliver ikke berørt.

Har du din NemKonto hos os, kan du have op til 750.000 kroner stående uden at betale negativ rente.

For kunder uden NemKonto i Lægernes Bank er grænsen 250.000 kroner.

Renten er fortsat meget lav. Det er en fordel, når du låner, men sparer du op, kan det komme til at koste dig penge, hvis du har et stort indlån.

Vi oplever en markant stigning i indlånet, fordi flere vælger at flytte store kontantbeløb til Lægernes Bank fra andre banker, der har indført negativ rente. Da vores indlån vokser mere end udlånet, stiger udgiften til at placere indlånsoverskuddet. Det er penge, vi må trække fra bankens indtjening, som skal gå til din og andre lægers pensionsopsparing i Lægernes Pension.

Indtil nu har vi friholdt vores kunder for at betale for at have store kontantbeløb stående på kontoen. Med udsigt til fortsat lave markedsrenter, indfører vi pr. 1. juni 2020 negativ rente på -0,50% på store indlån.

Har du din NemKonto hos os, kan du have op til 750.000 kroner stående samlet set uden at betale negativ rente.

Beløbsgrænsen gælder for dit samlede indlån*, så du kan have dit indlån fordelt på flere konti. Og du betaler kun negativ rente af det beløb, der overstiger beløbsgrænsen:

  • For beløb under 750.000 kroner er indlånsrenten 0%
  • For beløb over 750.000 kroner er indlånsrenten -0,50%

*Pensionskonti og Porteføljeplejekonti tæller ikke med i dit samlede indlån, men har sin egen beløbsgrænse. Se mere under Særligt for pensionskonti og Særligt for Porteføljeplejekonto.

Har du ikke din NemKonto hos os, kan du have op til 250.000 kroner stående på en enkelt konto (Friholdelseskonto) uden at betale negativ rente. På andre konti betaler du negativ rente uanset beløbsstørrelse:

  • For beløb under 250.000 kroner på Friholdelseskonto er indlånsrenten 0%
  • For beløb over 250.000 kroner på Friholdelseskonto er indlånsrenten -0,50%

Har du én Multikonto, bliver den automatisk din Friholdelseskonto. Har du flere Multikonti, bliver Multikontoen med det største indlån pr. 29. maj 2020 automatisk din Friholdelseskonto.

For beløb over 0 kroner på andre konti end Friholdelseskonto er indlånsrenten -0,50%.

Der er forskellige alternativer, hvis du har mange kontanter stående i banken.

Måske kan du investere pengene, spare op på en livrente eller noget helt tredje. Har du endnu ikke din NemKonto i Lægernes Bank, kan du flytte den til os. Så kan du nemlig have 750.000 kroner stående uden at betale negativ rente.

Kontakt os gerne på 33 12 21 41 og lad os drøfte, hvilke muligheder der passer bedst til dig.

Indlånsrenten er -0,50% for den del af nettoindlånet på Realboligkreditter, Realboligudlån/-indlån og Balancekreditter, der overstiger 0 kroner.

Du kan have op til 50.000 kroner stående på hver af dine pensionskonti uden at betale negative renter:

  • For beløb under 50.000 kroner er renten 0%
  • For beløb over 50.000 kroner er renten -0,50%

Beløbet på din pensionskonto tæller ikke med i beløbsgrænsen på 750.000 kroner. Dvs. at du kan have 50.000 kroner på din pensionskonto og 750.000 kroner fordelt på dine andre konti uden at betale negativ rente, hvis du har din NemKonto hos os.

Pensionskonti, der er under udbetaling, og indekskonti har en indlånsrente på 0% uanset beløb.

Du kan have op til 15.000 kroner stående på hver af dine Porteføljeplejekonti uden af betale negative renter:

  • For beløb under 15.000 kroner er renten 0%
  • For beløb over 15.000 kroner er renten -0,50%

Beløbet på din Porteføljeplejekonto tæller ikke med i beløbsgrænsen på 750.000 kroner. Dvs. at du kan have 15.000 kroner på din Porteføljeplejekonto og 750.000 kroner fordelt på dine andre konti uden at betale negativ rente, hvis du har din NemKonto hos os.

Negativ indlånsrente gælder ikke Børneopsparing, Studiekonto, Aktiesparekonto, Foreningskonto, Iværksætterkonto, Etableringskonto, Indekskonto, Porteføljeplejekonto under udbetaling, pensionskonti under udbetaling samt Deponeringskonto, byggekonti og aktive boligsager (fx ved boligkøb).

På konti med negativ indlånsrente ændres rentetilskrivningen fra årlig til kvartårlig.