Ikke flere papirbreve

Læs din post i Min pension - eller vælg at få den i e-Boks.

I Lægernes Pensionskasse benytter vi digital kommunikation. Når vi fremover skriver til dig, sender vi derfor posten digitalt. Du kan læse posten i Min pension her på hjemmesiden, og oplyser du din e-mail i Min pension, får du besked, når der er ny post til dig. 

Det er vigtigt, at du læser din post, da der kan være dokumenter, du skal reagere på inden for en tidsfrist.

Du kan også vælge at få posten vist i e-Boks sammen med den digitale post, som du i forvejen modtager fra andre virksomheder og det offentlige. Så får du sendt besked om ny post til den e-mail, du har oplyst i e-Boks.

Digital post giver dig også mulighed for at underskrive blanketter digitalt. Digital underskrift indføres gradvis.

Indtil videre skal du printe, udfylde og returnere ikke-digitale svarblanketter til pensionskassen som papirpost eller som vedhæftning (se herunder), mens de digitale svarblanketter kan underskrives med NemID i Min pension eller e-Boks.

Det fremgår af blanketten, om den er digital eller ej.

Her kan du vedhæfte
og sende blanketten til os

Du vil i nogle tilfælde kunne opleve at modtage posten på papir, hvor det er mest hensigtsmæssigt.

Modtager du pension fra pensionskassen som ægtefælle- eller børnepensionist, kan du ikke benytte Min pension, da det kun er for medlemmer.

Du kan i stedet for tilmelde dig post fra Lægernes Pensionskasse i e-Boks. Indtil da modtager du posten på papir.

Har du ikke internetadgang, kan du fortsat få breve og pensionsoversigt på papir, hvis du giver os besked. Papirpost afsendes en gang ugentlig, hvorfor der vil gå længere tid, inden du modtager posten.