Hvidvask

Sådan arbejder vi med at bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering i Lægernes Bank.

Bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering er en vigtig samfundsopgave, som vi har fokus på at leve op til. Det er vores opgave at få tilstrækkeligt kendskab til vores kunder, så vi kan identificere mistænkelige forhold og underrette myndighederne:
   

  1. Vi skal vurdere risikoen
    Vores arbejde med hvidvask tager afsæt i vores erfaring og viden om bankens forretningsmodel. Her identificerer vi de risici, der er for, at vi kan blive misbrugt til hvidvask eller terrorfinansiering. Vi ser blandt andet på, hvilke produkttyper vi udbyder, og hvilke relationer vi og vores kunder har til andre lande. På den baggrund  prioriterer vi indsatsen og fastlægger de relevante tiltag i politikker, systemer og forretningsgange.
      
  2. Vi skal kende vores kunder
    Vi skal vide, hvem kunderne er. Hvis kunden er en virksomhed eller forening, skal vi også kende de reelle ejere. Det er dem, der enten ejer eller kontroller en virksomhed eller forening gennem ejerskab af andele, eller fordi de er ”den daglige ledelse” fx en direktion eller bestyrelse. Vi skal også vide, hvad den enkelte kunde skal bruge os til. Det gælder både, hvilke produkter og ydelser kunden benytter, og hvor ofte og hvor meget kunden vil benytte dem.

  3. Vi skal overvåge for mistænkelige forhold
    Vi skal sikre, at bankens medarbejdere er fortrolige med reglerne og er opmærksomme på dem i deres daglige arbejde. De trænes derfor løbende i at identificere mistænkelige forhold, ligesom alle medarbejdere kender deres roller og ansvar, når det handler om bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering. Banken har udpeget et ansvarligt direktionsmedlem, en hvidvaskansvarlig og en complianceansvarlig på hvidvaskområdet. Medarbejderne har desuden adgang til at benytte whistleblowerordning. Udover medarbejdernes opmærksomhed har vi systemer til at overvåge transaktioner og kunder. Det gør os i stand til at identificere transaktioner eller kunder, som med stor sandsynlighed foretager sig noget atypisk eller noget mistænkeligt, som banken er forpligtet til at underrette om. Det forudsætter et grundigt kundekendskab og en overvågning, der løbende vedligeholdes efter det aktuelle risikobillede.
      
  4. Vi skal give besked til myndighederne
    Hvis vi får viden om, at en kunde foretager transaktioner eller andre handlinger, der virker atypiske for den type kunde, og der ikke er en god forklaring på det, er vi forpligtet til at underrette Hvidvasksekretariatet ved Sekretariatet for Økonomisk Kriminalitet (SØIK) om mistanken. Når vi sender disse underretninger, er vi med til at advisere politi og andre myndigheder om, at her er muligvis en kunde, der forsøger at misbruge det finansielle system til at få deres penge fra kriminalitet til at virke som om, at de er lovlige, eller forsøger at støtte terroraktiviteter.

Som kunde bliver du med jævne mellemrum bedt om at besvare en række spørgsmål. Det er fordi, at hvidvaskloven stiller krav om, at vi kender vores kunder.

De mange spørgsmål gør os i stand til at opdage situationer med større risiko og afvigelser i en kundes normale mønster. Vi kan ikke afgøre fra starten af, hvilke kunder der har planer om at misbruge os til hvidvask eller terrorfinansiering. Derfor må vi stille spørgsmålene til alle. Det kan sammenlignes med sikkerhedskontrollen i lufthavnen, hvor alle passagerer skal igennem kontrollen for, at de og deres bagage kan blive kontrolleret.

Du kan som kunde hjælpe med at forebygge og bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering ved at besvare de spørgsmål, som vi stiller og vise os de dokumenter, som vi efterspørger. På den måde er du med til at sikre, at vi har aktuelt kundekendskab og viden om alle vores kunder.

På baggrund af oplysningerne har vi mulighed for at inddele kunderne i lav, mellem og høj risiko. En kunde kan fx være høj risiko, hvis de er en politisk eksponeret person (PEP) på grund af et højtstående offentlig hverv – f.eks. folketingsmedlem eller højesteretsdommer. Det kan også være, at kunden driver en virksomhed, hvor der indgår mange kontanter, eller kunden er bosat i et andet land, hvor der er et højt korruptionsniveau. Hvis man er en kunde, der er vurderet til at være høj risiko, stiller hvidvaskloven krav om, at vi skal kende vores kunde ekstra godt – de kunder vil derfor kunne opleve, at vi stiller flere uddybende spørgsmål og beder om mere dokumentation.

Hvidvask
Hvidvask er, når man forsøger at skjule, at penge stammer fra en ulovlig handling. Det har til formål at få penge tjent ved kriminalitet til at fremstå som legale "hvide" penge. Det kan fx være penge opnået ved at sælge ulovlige stoffer, eller tilfælde hvor personer forsøger at opnå udbetalinger fra det offentlige, som de ikke er berettiget til. Det kan også være som led i organiseret kriminalitet – for eksempel kædesvig, hvor personer via virksomheder forsøger at undgå at betale den skat mv., som de er forpligtede til.

Terrorfinansiering
Terrorfinansiering betyder, at man ved indsamling, overførsel eller videregivelse af penge støtter terroraktiviteter. Terrorfinansiering kan derfor fx være legale penge, som er opnået ved eksempelvis lønudbetaling eller et lån, som overføres eller bruges til at støtte en person, gruppe eller sammenslutning, der begår - eller har til hensigt at begå - terrorhandlinger.

Hvidvask og terrorfinansiering er to begreber for økonomisk kriminalitet, som et pengeinstitut skal forsøge at bekæmpe ved at skabe et sikkerhedsnet, så personer, der har kriminelle hensigter, ikke bliver kunde i pengeinstituttet eller bliver forhindret i at misbruge sit kundeforhold med pengeinstituttet til sådan økonomisk kriminalitet.

Chresten Dengsøe, adm. direktør 

Niels Lautrup-Nielsen, chefjurist, hvidvaskansvarlig

Anders Stengel Ziegenhagen, chef for compliance 

Ena Troels, chef for bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering