Fra BEC (Bankernes EDB Central) har vi modtaget denne advarsel:

I går aftes bragte TV2 i 22-nyhederne et indslag, hvor man havde opbygget en falsk hjemmeside, som havde til formål at indsamle NemID log-in oplysninger.

Indslaget på TV2 Nyhederne giver anledning til igen at gøre opmærksom på, at man aldrig må udlevere sine NemID-oplysninger til nogen. NemID, banker og offentlige tjenester vil normalt aldrig sende en e-mail med et link, hvor du skal logge ind med NemID.

Du kan fortsat roligt benytte din Netbank, da den ud over NemID indeholder yderligere sikkerhedstiltag, som er med til at beskytte mod netop denne type angreb.

Se gode råd om netsikkerhed her:

Finansraadet.dk