Bank via iPhone, iPod Touch og iPad til april

Lægernes Pensionsbank kan om kort tid tilbyde kunderne at udføre en række bankforretninger via mobilløsninger. I april forventer banken at åbne for LPBmobilbank, som giver dig overblik over økonomien, ligegyldigt hvor du er.

Med LPBmobilbank kan du tjekke saldo og posteringer samt overføre penge via mobiltelefonen og andre bærbare it-produkter. Det er også muligt at søge efter nærmeste hæveautomat, se valutakurser og omregne valuta mv.

Når LPBmobilbank er klar til brug i april, kan du få vejledning i at komme i gang her på hjemmesiden.

Til andre smartphones inden længe

LPBmobilbank er i første omgang udviklet til Apples tre mobile løsninger iPhone, iPod Touch og iPad. I løbet af sommeren forventer LPBmobilbank også at tilbyde en løsning til brugere af andre smartphones med Android-teknologi.