Gå i banken via iPhone, iPod Touch og iPad

Lægernes Pensionsbank kan nu tilbyde kunderne at udføre en række bankforretninger via mobilløsninger. Banken har åbnet for LPBmobilbank, som giver dig overblik over økonomien, ligegyldigt hvor du er.

Med LPBmobilbank kan du tjekke saldo og posteringer samt overføre penge via mobiltelefonen og andre bærbare it-produkter. Det er også muligt at søge efter nærmeste hæveautomat, se valutakurser og omregne valuta mv.

Til andre smartphones inden længe

LPBmobilbank er i første omgang udviklet til Apples tre mobile løsninger iPhone, iPod Touch og iPad. I løbet af sommeren forventer LPBmobilbank også at tilbyde en løsning til brugere af andre smartphones med Android-teknologi.

Læs, hvordan du kommer i gang med LPBmobilbank her.