Nu kan du købe en elektronisk nøgleviser til dit NemID

Nu kan du købe et "elektronisk nøglekort" i form af en nøgleviser, som du kan bruge sammen med dit private NemID. Ved et tryk på en knap, får du på et lille display vist den nøgle, som du skal taste ind efter bruger-id og adgangskode - ligesom du kender det fra nøglekortet.

Nøgleviseren er hurtigere og nemmere end nøglekortet i daglig brug. Nøglekortet skal dog fortsat bruges, hvis du mister nøgleviseren og skal spærre den, hvis du skal bestille en ny nøgleviser, når batteriet løber tør efter 3-4 år, eller hvis du fx skal ændre dit navn eller din e-mail-adresse, som du har registreret for dit NemID.

En nøgleviser koster 99 kr. og kan købes via DanID's hjemmeside, hvor du også kan læse mere om nøgleviseren.

DanID