Banken runder 1 mia. i realkreditlån gennem Totalkredit

Sidste efterår indgik Lægernes Pensionsbank samarbejde med realkreditinstituttet Totalkredit og har siden kunnet tilbyde kunderne at stå for deres samlede boligfinansiering. Der har været stor interesse for det nye tilbud, og på godt et halvt år har banken formidlet 640 realkreditlån i Totalkredit til et samlet beløb på 1 mia. kr.

Omkring en tredjedel er lån til boligkøb, mens resten drejer sig om omlægninger af realboligkredit og tillægslån. Der er størst efterspørgsel på lån med variabel rente, som udgør 7 ud af 10 lån.

Selv om gebyret for hele boligkøbsforløbet er 5-10 gange mindre i Lægernes Pensionsbank end i andre banker, tjener banken på at ordne kundernes hushandler, bl.a. fordi banken får provision for realkreditlånet fra Totalkredit.