Nye regler for venteliste til pensionskassens lejligheder

Pensionskassen har i mange år ejet en række boligudlejningsejendomme, som medlemmerne har fortrinsret til at leje en lejlighed i. Næsten alle ejendommene er blevet solgt de senere år, da pensionskassens ejendomsinvesteringer fremover foretages via ejendomsfonde. De resterende boligejendomme: Christiansgården og Kongegården i København samt Slotsparken i Kolding forventes også solgt.

Derfor er det ikke længere muligt at tegne abonnement, der giver fortrinsret til pensionskassens lejligheder efter medlemsanciennitet. Det er fortsat muligt at oprette en gratis boligansøgningsprofil på findbolig.nu, der er en venteliste forbeholdt pensionskassens medlemmer. Her afhænger tildelingen af, hvor længe du har været på ventelisten.

Har du allerede tegnet abonnement?

Har du tegnet og betalt et anciennitetsabonnement via findbolig.nu/lpk, har du mulighed for at få tildelt en lejlighed, indtil dit årsabonnementet udløber, hvis de resterende ejendomme ikke er solgt inden.

Når dit anciennitetsabonnement udløber, vil du stå på venteliste sammen med de medlemmer af pensionskassen, som har oprettet en boligansøgningsprofil, men ikke har tegnet anciennitetsabonnement. Din plads på ventelisten afhænger herefter ikke af, hvor længe du har været medlem af pensionskassen, men af hvornår du i sin tid tegnede et anciennitetsabonnement.

findbolig.nu