Omtegning af ordning 2 med ægtefællepension før 1993

Medlemmer, der i foråret 2012 valgte at omtegne til ny pensionsordning, fik forøget deres pensionsopsparing med en omtegningsbonus på 19 pct. i gennemsnit. Samtidig blev ydelserne ændret i forhold til den gamle ordning.

Reglerne for hvilke ydelser, der er i pensionskassens ordninger, er fastlagt i pensionsregulativet, som vedtages af generalforsamlingen, og i det tekniske grundlag, som er anmeldt til Finanstilsynet.

Da pensionsordningen er blevet ændret gennem tid, er der forskel i ydelserne afhængig af, hvornår indbetalingen er startet. Før 1993 var der fx obligatorisk ægtefællepension, mens der for indbetalinger efter 1993 er valgfri ægtefælledækning. Medlemmer, som er optaget efter 1. juli 1999, eller som valgte at omtegne i 2009 eller nu i 2012, har som hovedregel ordning med valgfri ægtefællepension. Ændringen i ydelserne vises herunder.

Når der omtegnes, ændres ordningen til ny ordning med det pensionsregulativ og tekniske grundlag, som gælder for denne. For ægtefællepensionen betyder det, at medlemmets valg eller fravalg af ægtefælledækning for bidrag efter 1993 afgør indholdet af den fremtidige ordning efter omtegning.

Omtegning kan derfor medføre ændring i ydelserne til ulempe for nogle medlemmer, hvorfor de vælger ikke at omtegne. I så fald bevarer medlemmet de oprindelige ydelser. Tilbuddet om omtegning indebærer derfor ikke en forringelse af de ydelser og rettigheder, som medlemmet i forvejen har, hvis medlemmet vælger at beholde den gamle ordning.

Pensionisttillæg i gammel ordning

Fra maj 2012 udbetales der ikke længere pensionisttillæg til den gamle ordning. Pensionisttillægget er tidligere blevet udbetalt som en andel af pensionskassens egenkapital oven i pensionen. Pensionisterne får udbetalt en andel af egenkapitalen, hvis den skønnes at have tilstrækkelig størrelse til at opfylde sit formål. Under finanskrisen var det nødvendigt at overføre 5 mia. kr. fra egenkapitalen til de garanterede pensioner. Pensionisttillægget er ikke garanteret og blev kraftigt nedsat i 2009 - i forlængelse af finanskrisen. Da garantiforpligtelsen i den gamle ordning stiller betydelige krav til egenkapitalens størrelse, kan pensionskassen ikke fortsætte med at udbetale pensionisttillægget i den gamle ordning.

Det skal understreges, at pensionisttillægget ikke fjernes pga. omtegningen - pensionisttillægget skulle under alle omstændigheder bortfalde som konsekvens af finanskrisen. Pensionskassen valgte at udskyde dette, indtil vi kunne have et alternativt tilbud om omtegning til den gamle ordning klar, når pensionisttillægget blev fjernet.

Der udbetales fortsat pensionisttillæg i den nye ordning, fordi denne ikke belaster pensionskassens solvens på samme måde, hvilket givetvis har haft indflydelse på medlemmernes valg.

Hindringer for at omtegne

Af de godt 13.000 medlemmer, der i foråret 2012 fik tilbud om at omtegne, valgte 80 pct. at tage imod det. De 20 pct., der valgte ikke at omtegne, har beholdt den gamle garanterede ordning.

Nogle medlemmer har gerne ville omtegne til den nye ordning med betinget garanti, men har fundet, at ulempen ved de ændrede ydelser i deres tilfælde vejede tungere end fordelene ved den nye ordning. Det drejer sig især om medlemmer, der har fravalgt ægtefællepension, men som har et større element af obligatorisk ægtefællepension fra indbetalinger før 1993, som bliver overført til medlemmets egen pension ved omtegning.

Medlemmer under 54 år har som hovedregel mulighed for at vælge ordningen med ægtefællepension og dermed bevare den obligatoriske ægtefællepension efter omtegning. Medlemmer over 54 år har ikke den mulighed. I denne gruppe er der 330 medlemmer, der ikke har omtegnet, og som har en ægtefælle. Når disse medlemmer har undladt at omtegne, kan det skyldes ændringen i ægtefælledækningen eller et ønske om at bevare garantien i den gamle ordning - eller en kombination af begge dele. Uanset årsagen er det dog vigtigt at understrege, at de fuldt ud bevarer de rettigheder, som de altid har haft. De er dermed ikke er stillet ringere af det omtegningstilbud, som de har valgt ikke at tage imod.

Forudsætninger for at gennemføre omtegningen i foråret

Pensionskassen har undersøgt, om det er muligt at løse problemstillingen om den obligatoriske ægtefællepension for disse medlemmer, således at den kan bevares ved omtegning.

Det vil i første omgang kræve, at pensionsregulativet ændres på en generalforsamling og dernæst anmeldes til Finanstilsynet, som ændret teknisk grundlag. Det er imidlertid forbundet med store administrative omkostninger at lave en ny pensionsordning, hvorfor det er en forudsætning, at det kommer et større antal medlemmer til gode. Omkostningerne skal således stå i rimeligt forhold til de medlemsinteresser, der gør sig gældende. I den konkrete situation virker det ikke rimeligt, at kollektivet - bestående af alle medlemmer - skal afholde betydelige omkostninger til, hvad der reelt ville være en helt ny pensionsordning for et mindre antal medlemmer.

En ændring af pensionsregulativet, etablering af ny pensionsordning og anmeldelse til Finanstilsynet ville også betyde en væsentlig udskydelse af omtegningen. Det var en vigtig forudsætning for, at pensionskassen valgte at tilbyde omtegning her i foråret, at den kunne gennemføres, mens renten var ekstraordinær lav. Det betyder, at gevinsten ved at afhænde renteforsikringerne har været meget stor. Den gevinst ville være tabt, hvis renten var steget. Og renten kan når som helst begynde at stige. Risikoen for, at godt 13.000 medlemmer dermed risikerede at miste muligheden for omtegningsbonus på grund af stigende renter, forekom alt for stor. Hensynet til det store flertal måtte gå forud for at løse et specifikt problem for en forholdsmæssigt mindre gruppe, som har fravalgt ægtefællepensionen i 1993. Denne gruppe af medlemmer får ikke forringet de rettigheder, som de i forvejen havde.

Sammenfatning

Det er pensionsregulativet, som bestemmer, hvordan en pensionsordning og ydelserne ændrer sig ved omtegning. Pensionsregulativet kan kun ændres af generalforsamlingen.

Tilbuddet om omtegning indebar ikke forringelser af medlemmets eksisterende ydelser og rettigheder, hvis medlemmet valgte at beholde den gamle ordning. Medlemmet blev derfor ikke stillet ringere af omtegningstilbuddet.

Pensionisttillægget i den gamle ordning fjernes ikke pga. omtegningen - pensionisttillægget ville under alle omstændigheder bortfalde som konsekvens af finanskrisen.

Kun en lille del af medlemmerne fandt, at omtegningen ville forringe deres ydelser i en sådan grad, at de undlod at omtegne til ny ordning.

Hensynet til at sikre alle medlemmerne omtegningsbonus måtte gå forud for at løse et specifikt problem for en mindre gruppe.