MitID afløser NemID
MitID afløser NemID som dit digitale ID. Fra 1. november 2022 kan du ikke længere benytte NemID til at logge ind i netbanken.
MitID afløser NemID som vores digitale ID i Danmark.
Digitale løsninger bliver erstattet af nye over tid. Det gør de, fordi de skal være sikre og kunne følge med udviklingen, ligesom vi kender det fra vores mobiltelefon og computer. Derfor bliver NemID til MitID: Din kommende digitale identitet, som du skal bruge, når du logger ind, godkender handlinger eller har brug for at skrive under digitalt. Umiddelbart vil du ikke opleve den store forskel, når du først får MitID. Men der er forskel. Forskelle, der betyder, at det bliver vanskeligere at misbruge MitID, og at det bliver nemmere at kunne videreudvikle MitID til en hverdag, hvor teknologi hjælper os med stadigt mere.
Fra 1. november 2022 kan du ikke længere benytte NemID til at logge ind i netbanken. Du skal i en periode fortsat benytte NemID, når du logger på MIN PENSION.
- Med MitID udfases nøglekortet, som kan kopieres og dermed misbruges.
- Med MitID kan du følge med i, hvad du bruger det til (fx hvilken selvbetjeningsløsning du er ved at logge ind på).
- Desuden styrkes sikkerheden for, at andre ikke kan give sig ud for at være dig på nettet.
Når du har fået MitID, er det nemt at bruge i din hverdag: Med et enkelt swipe kan du godkende eller logge ind med MitID.
De fleste vil få MitID som app, da det er en praktisk løsning. Men der vil være fysiske alternativer (MitID kodeviser, kodeoplæser og chip) til dem, der enten ikke kan eller ønsker at bruge en app.
Hvis du har glemt dit brugerID, kan du få det oplyst via MitID-selvbetjeningsløsningen. Klik her og log ind med dit NemID, som du plejer. Herefter vil du få oplyst dit valgte brugernavn til MitID.
Hvis du brug for en ny aktiveringskode, kan du få det oplyst via MitID-selvbetjeningsløsningen. Klik her og log ind med dit NemID, som du plejer. Herefter vil du få oplyst dit valgte brugernavn til MitID.
Selvom vi styrker sikkerheden, har du også et ansvar for at passe godt på dit personlige MitID. Giv aldrig nogen adgang til dit bruger-ID eller dine koder til MitID.
Det er særligt vigtigt nu, hvor alle med NemID skal overgå til MitID. Vi vil se forsøg på svindel, hvor nogen prøver at få adgang til bruger-ID og koder, fx ved at lave falske breve, mails, sms og lignende. Lad være med at reagere på det. Offentlige myndigheder, politiet eller din bank vil aldrig bede dig om at udlevere dit bruger-ID eller -koder – hverken til NemID eller MitID.
Når myndighederne kontakter dig om MitID, vil det ske som digitalt brev i e-Boks eller borger.dk. Vi giver dig besked i netbanken eller mobilbanken, når det er din tur til at skifte til MitID.
Gode sikkerhedsråd
- Vis aldrig dine koder til andre.
- Udlever aldrig din MitID app, -kodeviser eller -kodeoplæser til andre.
- Del aldrig dit bruger-ID med andre – undtagen med supporten, hvis du selv kontakter den.
- Godkend aldrig noget med MitD på baggrund af fx et opkald, e-mail eller besøg fra nogen, som udgiver sig for at være fra din bank, fra supporten eller noget helt tredje. Du vil aldrig blive kontaktet på den måde.
- Læs altid, hvad du er ved at godkende med MitID. Hvis teksten ikke svarer til det, som du ønsker at gøre, eller hvis du ikke selv har igangsat handlingen, skal du lade være med at godkende.
MitID kommer du til at bruge til alt det, du i dag bruger NemID til. Indtil MitID er fuldt indfaset, kan du stadig få brug for NemID. Du får besked, når du ikke skal bruge NemID mere.