Delegeretvalg 2021

Du kan være med til at bestemme, hvem der skal være delegerede til generalforsamlingen i Lægernes Pension.

Generalforsamlingen i Lægernes Pension består af højst 125 delegerede, der vælges blandt medlemmerne. Der er opstillet flere end 125 kandidater i år, og der afholdes derfor valg. Som medlem af Lægernes Pension kan du gøre din indflydelse gældende og stemme ved valget, som foregår digitalt. Du kan stemme fra 21. januar og senest 7. februar 2021 kl. 12.00.

Hold øje med din post
21. januar 2021 modtager du et brev om, hvordan du kan stemme til valget. Har du valgt at få post fra Lægernes Pension i e-Boks, kan du læse brevet der. Du kan også finde brevet i MIN PENSION på lpb.dk. Har du bedt om at få sendt post på papir, sendes det til dig med PostNord.

  

Afstemning
Du har én stemme, og du kan stemme på en person eller på en liste (som ved et folketingsvalg). Listerne og kandidaterne har mulighed for at lave en valgpræsentation, som du kan læse i valgsystemet (se link i højre side). Du kan stemme fra 21. januar og skal afgive din stemme senest 7. februar 2021 kl. 12.00.

Valgresultat
Resultatet af valget bliver senest 15. februar 2021 offentliggjort her på hjemmesiden. De opstillede kandidater informeres direkte.

Hvem kan deltage i generalforsamlingen?
Generalforsamlingen afholdes 16. april 2021 kl. 13.00 i København. Som medlem af Lægernes Pension har du ret til at deltage i generalforsamlingen og tage ordet. Det er dog kun de delegerede, der har stemmeret. Læs mere.