Studiejob i sekretariat

Vi har et alsidigt studiejob til en dygtig og målrettet studerende. Du skal hjælpe med en række administrative og praktiske opgaver i Sekretariat & Udvikling, der er en central funktion i Lægernes Pension & Bank.

Det kommer du til at lave

Vi sørger for at lære dig op, så du er i stand til at løse de mange forskelligartede opgaver. Du vil både skulle hjælpe med at gøre materiale klar til bestyrelsesmøder og generalforsamling og løse en række praktiske opgaver i vores daglige drift.

Jobbet er meget alsidigt, og opgaverne varierer både i omfang og indhold. Du skal kunne arbejde ca. 15-20 timer om ugen, og du skal være fleksibel i forhold til timernes placering.

Det kan du

Vi forstiller os, at du er i gang med det første år af en videregående uddannelse – måske lige rundt om hjørnet på CBS.

Du er hurtig på tasterne, men er alligevel omhyggelig. Vigtigst er, at du har et godt overblik og bliver ved, til opgaven er løst.

Du tager initiativ og er vant til at arbejde selvstændigt. Du er i stand til at arbejde struktureret og overholde deadlines, da andre har brug for dine input.

Og så er du glad og imødekommende og trives med liv omkring dig.

Det får du glæde af

  • En arbejdsplads tæt på CBS
  • Let adgang til transport – bus, metro og S-tog
  • Kantine- og massageordning
  • Godt arbejdsmiljø og engagerede kolleger med et højt fagligt niveau
  • Socialt fællesskab – i hverdagen og ved forskellige arrangementer.