Analytiker til investering

Vi har brug for flere dygtige kolleger, der kan sætte solide fingeraftryk på investeringsafkastet, og søger blandt andet en analytiker til investeringsafdelingens strategifunktion.

I Lægernes Pension har vi altid haft nogle af de bedste afkast i branchen. Det ønsker vi at fortsætte med.

De senere år har betingelserne for formueforvaltning ændret sig i takt med, at renten er faldet og investeringsformuen er vokset. Med over 115 mia. kroner i forvaltning har vi oprustet og udvidet investeringsuniverset med flere forskellige investeringsaktiver, og vi er i gang med at indføre nye måder at organisere og strukturere investeringsområdet på.

Jobbet
Du bliver en del af et team på ni porteføljeforvaltere, der har det daglige ansvar for at forvalte aktiver for 90 mia. kroner.

Du skal bidrage med at udvikle og implementere både den strategiske og den taktiske investeringsproces for aktiverne.

Dine opgaver bliver blandt andet at:

  • lave analyser om potentielle aktivklasser i investeringsuniverset
  • udarbejde værdiansættelse, afkast- og risikoanalyse
  • udvikle og vedligeholde analyseredskaber, databaser og rapporteringsværktøjer
  • udarbejde rapportering til ledelsen.

Jobbet har vide rammer for udvikling, og du får et tæt samarbejde med afdelingens investeringsstrateg Peter Possing Andersen.

Dine kvalifikationer
Du har for nylig afsluttet en økonomisk kandidatgrad med vægt på økonometri og finansiel teori. Du er dygtig og målrettet, og det afspejler sig i dine karakterer.

Du er superbruger af Excel – gerne suppleret med erfaring med VBA, og du er vant til at arbejde med statistik/økonometri-programmer.

Du tænker kreativt, tager initiativ og er vant til at arbejde selvstændigt. Du evner at arbejde struktureret og overholde deadlines og forholder dig kritisk og løsningsorienteret til problemstillinger.

Det er en fordel, hvis du har relevant erhvervserfaring evt. fra et studiejob i finanssektoren. Vigtigst er, at du interesserer dig for investeringsområdet og finansmarkederne for at kunne trives med jobbet.

Det bliver du en del af

  • En virksomhed i positiv udvikling, hvor din indsats og indflydelse er synlig
  • En organisation med velstrukturerede arbejdsprocesser
  • Godt arbejdsmiljø og engagerede kolleger med et højt fagligt niveau.

Vil du høre mere om jobbet
er du velkommen til at kontakte investeringsstrateg Peter Possing Andersen på 33 47 81 96 eller ppo@lpb.dk.

Læs mere og hent dokumenter her