Bankrådgivere

Lægernes Bank er kun for læger og deres familier. Vi får mange nye kunder og har brug for flere erfarne og opsøgende rådgivere, der har lyst til at tage sig godt af lægerne og deres penge.

Vi tilbyder den samme række af produkter, som i andre banker. Forskellen ligger i rådgivningen og i prisen. Vores kendskab til lægers økonomi er baseret på mange års erfaring, og rådgivningen er målrettet det, de typisk har brug for – både når det gælder privatøkonomien, og hvis de har egen praksis.

Vi har fordele ved at drive pensionskasse og bank i samme koncern. Det kommer lægerne til gode som meget attraktive priser. Forbrugerrådet Tænk har for andet år i træk kåret Lægernes Bank som Bedst i test.

Jobbet
Vi søger rådgivere med interesse og erfaring indenfor rådgivning om boligfinansiering og daglig økonomi og evt. investering og pension.

Kundekontakt fylder meget i jobbet – enten over telefonen, via Skype eller ved at mødes på traditionel vis hos os eller hos kunden. Du får din egen kundeportefølje, som du skal pleje og i vid udstrækning selv opsøge, når du identificerer behov for rådgivning. Derudover skal du også tage dig af dokumenthåndteringen, som er digital.

Der er tale om en fuldtidsstilling.

Dine kvalifikationer
Du har en bred finansiel baggrund, fx som finansøkonom eller finansbachelor. Vi lægger vægt på, at du har mindst tre års relevant erhvervserfaring.

Som person

  • tager du initiativ og skaber merværdi for kunden
  • er du udadvendt, imødekommende og god til at formidle
  • har du fokus på, at kunden er tilfreds – hver gang
  • tackler du udfordringer og trives med at sætte høje mål
  • er du i stand til at levere høj service og kvalitet, også når der er travlt.

Det bliver du en del af
Du kommer til at arbejde på en arbejdsplads med fokus på arbejdsmiljø og kompetenceudvikling. Vi arbejder i teams og har pensions- og investeringsspecialister nær ved.

Vi tilbyder dig

  • job i en bank i positiv udvikling, hvor din indsats og indflydelse er synlig
  • en arbejdsplads tæt på metro og S-tog
  • flextid, en god kantine og massageordning
  • engagerede kolleger med et højt fagligt niveau.

Vil du høre mere om jobbet
er du velkommen til at kontakte teamleder Linda Hansen på 33 47 82 96 eller lha@lpb.dk.

Læs mere og hent dokumenter her