Compliance Officers

Compliance har en central rolle med at sikre, at Lægernes Pension & Bank er en konkurrencedygtig og professionelt drevet virksomhed med et godt omdømme. I takt med den stigende regulering søger vi to nye kolleger med stærk juridisk eller revisionsmæssig baggrund til compliancefunktionen for at styrke indsatsen på området.

Jobbet

Der er tale om et alsidigt, udfordrende og ansvarsfuldt job. Du kommer til at identificere, vurdere, rådgive og rapportere om de mange forskellige compliancerisici, der er for pensionsselskaber og pengeinstitutter. En vigtig del af opgaven er at sikre, at vi har effektive og hensigtsmæssige procedurer, der gør, at vi kan leve op til love og regler i det daglige arbejde rundt om i organisationen.

Nogle af dine vigtigste opgaver bliver:

  • Gennemføre temaundersøgelser på egen hånd
  • Udarbejde risikoanalyser
  • Rapportere compliancerisici til ledelsen
  • Følge op på complianceanbefalinger
  • Rådgive ledelsen og kolleger i stabe og forretningsenheder
  • Holde dig ajour med og informere om relevant lovgivning.

Der er tale om en fuldtidsstilling.

Dine kvalifikationer

Du er uddannet cand. jur., cand. merc. jur. eller cand. merc. aud. Du har mindst et par års relevant erhvervserfaring fra et pensionsselskab, pengeinstitut eller revisionsvirksomhed.

Kendskab til finansiel regulering er et must. Det vil være et plus, hvis du har beskæftiget dig med complianceopgaver og har viden om MiFID II, Outsourcing, Hvidvaskforanstaltninger, Investeringsområdet, Governance relateret til it-sikkerhed og God skik.

Som person

Du er selvkørende, tager initiativ og udviser god dømmekraft.

Du trives med at fordybe dig og arbejde med komplekse opgaver. Du arbejder struktureret og har øje for detaljen uden at miste overblikket, og du formår at håndtere forskellige arbejdsopgaver med skiftende og ofte skarpe deadlines.

Du er god til at samarbejde og kommunikerer naturligt på alle niveauer i en organisation.

Det bliver du en del af

Du kommer til at arbejde i en koncern i positiv udvikling, hvor din indsats og indflydelse vil være synlig.

Du bliver en del af et højt specialiseret team, der har råderum til at arbejde uafhængigt og objektivt med compliance som en del af anden forsvarslinje i pensionskassen og banken.

Vi tilbyder dig

  • en arbejdsplads med fokus på arbejdsmiljø og kompetenceudvikling
  • attraktiv løn og pension og op til syv ugers ferie
  • let adgang til transport – bus, metro og S-tog
  • engagerede kolleger med et højt fagligt niveau.

Vil du høre mere om jobbet

er du velkommen til at kontakte chef for compliance Pia Blem Norsker på 33 47 82 60 eller pbn@lpb.dk.