Porteføljeforvalter reale aktiver

Vi har brug for flere dygtige kolleger, der kan sætte solide fingeraftryk på investeringsafkastet, og søger blandt andet en porteføljeforvalter til reale aktiver.

I Lægernes Pension har vi altid haft nogle af de bedste afkast i branchen. Det ønsker vi at fortsætte med.

De senere år har betingelserne for formueforvaltning ændret sig i takt med, at renten er faldet og investeringsformuen er vokset. Med over 115 mia. kroner i forvaltning har vi oprustet og udvidet investeringsuniverset med flere forskellige investeringsaktiver, og vi er i gang med at indføre nye måder at organisere og strukturere investeringsområdet på.

Jobbet
Du bliver en del af et team på fire porteføljeforvaltere, der har det daglige ansvar for at forvalte aktiver for 10-12 mia. kroner. Det gælder reale aktiver som fast ejendom, energi og infrastrukturinvesteringer.

Du skal bidrage med at udvikle investeringsstrategien på området, identificere investeringsmuligheder samt implementere og overvåge investeringerne. Du kommer også til at deltage i en række investor boards.

Jobbet har vide rammer for udvikling.

Dine kvalifikationer
Du har en økonomisk kandidatgrad med gode resultater, fx cand.merc.fir./mat., cand.polit. eller cand.oecon.

Vi lægger vægt på, at du har mindst 5-10 års relevant erhvervserfaring fra en investeringsbank eller anden institutionel investor, og at du kan dokumentere gode investeringsmæssige resultater.

Gennem din uddannelse og praktiske erfaring har du betydelig indsigt i

  • investering i fast ejendom, infrastruktur og evt. private equity
  • finansiel modellering og værdiansættelse
  • kommerciel analyse
  • due diligence-processer

Det er en fordel, hvis du har kendskab til de fondsstrukturer, som anvendes til investering i ikke børsnoterede aktiver.

Som person

  • har du gennemslagskraft og er vedholdende
  • kan du tænke i helheder og føre et projekt fra start til mål
  • er du ambitiøs – både på lægernes og egne vegne.

Du taler og skriver flydende dansk og engelsk.

Det bliver du en del af

  • En virksomhed i positiv udvikling, hvor din indsats og indflydelse er synlig
  • En organisation med velstrukturerede arbejdsprocesser
  • Godt arbejdsmiljø og engagerede kolleger med et højt fagligt niveau.

Vil du høre mere om jobbet
er du velkommen til at kontakte chef for alternative investeringer Jan Henrik Willard på 33 47 81 64 eller jhw@lpb.dk.

Læs mere og hent dokumenter her