Høj kontorente

Vi investerer, så du kan få højt afkast med lav risiko 

  • Din pensionsopsparing, TraditionelPension, er et såkaldt gennemsnitsrenteprodukt, som investeres på markedsrentelignende vilkår. Det betyder, at du uanset alder og risikoprofil får samme formue­afkast på længere sigt. Da vi fordeler et formueafkastet over flere år, bliver din kontorente mere stabil.
  • Din ordning har indbygget en garanti, der sikrer, at din grundpension kun kan sættes ned i særlige tilfælde.

Er du blandt de få, der har beholdt den gamle ordning GarantiPension, er den først og fremmest investeret med henblik på at sikre ydelsesgarantien.

0,7 millioner kroner mere i pension

  • Lægernes Pension har valgt at have en aktiv investeringsstrategi, hvor en stor del af investeringerne er placeret i aktier mv., som typisk giver et højt afkast, men som samtidig er en dyrere form for investering. Investeringerne er dermed tilrettelagt efter at skabe et så højt afkast efter omkostninger som muligt.
  • Lægernes Pensions afkast har i mange år været blandt de absolut højeste i branchen. Forspringet svarer til, at 1 million kroner investeret for 25 år siden er blevet til 4,9 millioner hos os, men kun 4,2 millioner kroner for det gennemsnitlige selskab. Det er 700.000 kroner mere i pension. Du kan se afkast og sammenligne med andre pensionsselskaber her.