Obligatorisk ordning

Sådan dækker din ordning i Lægernes Pension dig, når du går på pension, bliver syg eller dør.

En pensionsordning i Lægernes Pension er obligatorisk og består typisk af:

  • livsvarig alderspension
  • dækning ved invaliditet og udvalgte kritiske sygdomme
  • pension til dine børn under 21 år (ved din alderspensionering, invaliditet eller død).

Derudover kan du vælge imellem, om din ordning skal indeholde:

  1. livsvarig ægtefælle-/samleverpension ved din død (ordning 1)
  2. engangsydelse, hvis du dør inden pensionsalderen (ordning 2)
  3. 10-årig ægtefælle-/samleverpension ved din død (ordning 3).

I medlemsportalen Min pension kan du altid få overblik over din pension i Lægernes Pension. Du kan fx se, hvilken ordning du har, hvor meget du har sparet op, og en prognose for hvad du vil få udbetalt, når du går på pension. Du får også overblik over, hvordan du er dækket, hvis uheldet er ude.

Desuden kan du beregne, hvad det vil betyde, hvis du skifter ordning, indbetaler mere til pension, eller hvad konsekvensen bliver af at gå senere på pension. Du kan også se, hvilken rente du får, og hvad du betaler i omkostninger.

Du finder Min pension via Log ind øverst her på hjemmesiden. Benyt dit NemID, så får du adgang til dine egne tal.

Når du bliver medlem af Lægernes Pension, kan du skifte ordning inden for det første år. Hører vi ikke fra dig, får du automatisk ordning 3 med 10-årig ægtefællepension. Blev du medlem inden 2015, fik du automatisk ordning 1 med livsvarig ægtefællepension.

Vil du skifte på et senere tidspunkt, gælder der særlige regler, som du kan læse om i pjecen Sådan er du dækket nederst på siden. 

Skift ordning

Læs mere og hent dokumenter her