Forbered mødet

Du får mest ud af mødet, hvis du er godt forberedt. Vi har lavet en liste over spørgsmål, som du kan tage stilling til, og materiale, som du med fordel kan medbringe.

Hvad er formålet med mødet?

Det er en god idé, at du på forhånd overvejer, hvilke forventninger du har til mødet og hvilke økonomiske forhold, du ønsker at drøfte. Når du bestiller tid til et personligt møde på bankens hjemmeside, kan du skrive et par linjer om din situation og hvilke spørgsmål, du gerne vil have afklaret på mødet. Det gør det muligt for bankkonsulenten at målrette mødet efter netop dine behov. Det vil også være en fordel, hvis du inden mødet har sendt de relevante papirer til banken.

Ny kunde

Overvejer du at skifte til Lægernes Bank, men vil gerne vide mere om, hvad vi kan gøre for dig, inden du beslutter dig? Så send os disse oplysninger inden mødet:

  • seneste årsopgørelser fra Skat
  • seneste årsregnskab (for selvstændige)
  • privat budget
  • oversigt over dine konti og depoter i anden bank.

Køb af bolig

Ny bolig, fritidshus eller en lejlighed til dine børn? Tag os med på råd - og gerne så tidligt i processen som muligt. Vi hjælper dig både med rådgivning og totalfinansiering.

For at få det bedst muligt udbytte af mødet, bør du lave et privat budget og sende det til os inden mødet sammen med

  • oplysninger om ejendommen
  • seneste lønseddel
  • seneste årsopgørelser fra Skat
  • seneste årsregnskab (for selvstændige).

Køb af praksis

Vi hjælper dig med en totalløsning, når du køber praksis eller vil bygge om, og giver dig værktøjerne til den daglige drift, så du kan tage dig af dine patienter.

På mødet gennemgår vi økonomien i praksis og købets betydning for jeres private økonomi. Inden mødet skal du derfor sende os følgende:

  • seneste årsopgørelse fra Skat (egen og ægtefælle/samlevers)
  • seneste årsopgørelse fra andet pengeinstitut
  • seneste regnskab fra praksis
  • personligt regnskab (indkomst- og formueopgørelser)
  • budget for privatøkonomi
  • tegningsaftaler for evt. anparter
  • kvittering fra Lægeforeningen for din ansøgning om gruppelivsforsikring.