Bedst i test for 5. år i træk

Der er potentiale for pæne besparelser ved at skifte bank. Det er konklusionen på Forbrugerrådet Tænks årlige tjek af banker, der netop er kommet på gaden. Størst er potentialet for dem, der vælger Lægernes Bank.

Fem år i træk har Forbrugerrådet Tænk kåret Lægernes Bank som Bedst i test og har dermed sat en tyk streg under, at lægerne har den billigste bank. I det årlige tjek af bankpriser løb Lægernes Bank endnu engang med titlen foran 19 andre banker. 

I stedet for højeste og laveste pris valgte Forbrugerrådet Tænk denne gang at sammenligne gennemsnitspriser, fordi det giver et mere realistisk billede af, hvor store besparelser det er muligt at opnå. Tallene viser, at den typiske boligejer kan få en besparelse på godt 9.500 kroner om året ved at skifte til Lægernes Bank.

Forbrugerrådet Tænk anbefaler Lægernes Bank med det aber dabei, at man skal være læge eller være i familie med en læge for at blive kunde i banken.

Du kan læse mere om testen i Forbrugerrådet Tænk Penge fra december 2019. Her kan du også se, hvordan de andre banker placerer sig prismæssigt. Artiklen finder du her:

   

Læs artikel