Olie- og våbeninvesteringer til debat på Generalforsamling 2025
Lægernes Pension har onsdag den 30. april afholdt generalforsamling.
På generalforsamlingen var der stillet tre forslag fra lægelige lister.
De tre forslag var henholdsvis:
Forslag 1: Eksklusion af selskaber involveret i etablering af vedligeholder af drift af olie- og gasbrønde.
Forslagsstiller: Listen Læger for Klimaet.
Forslag blev vedtaget.
Forslag 2: Eksklusion af selskaber involveret i produktion af konventionelle våben til militær brug.
Forslag blev ikke vedtaget. Forslagsstiller: Listen Ansvarlig Investeringer.
Forslag 3: Forslag om afholdelse af delegeretvalg hvert år .
Forslagsstiller: Lægeforeningen.
Forslag blev ikke vedtaget.
Da der var tale om en vedtægtsændring krævede Forslag 3 flertal på 2/3 for at blive vedtaget.
Begrundelser for de tre forslag og bestyrelsens kommentarer kan læses i sin helhed i Generalforsamlingsbog 2025, der blev udarbejdet i forbindelse med generalforsamlingen. Årsrapport indgår ligeledes i Generalforsamlingsbog 2025, men kan også læses separat på pensionskassen hjemmeside, klik her.
Valg bestyrelsesmedlemmer: 3 genvalgt og 1 nyvalgt
På generalforsamlingen skulle der også vælge nye bestyrelsesmedlemmer. Næstformand Rune Petring Hasselager trådte ud af bestyrelsen, da bestyrelsesmedlemmer, som er medlem af pensionskassen, maksimalt kan sidde i bestyrelsen i 6 år.
Generalforsamlingen skulle i alt vælge tre lægelige bestyrelseskandidater
Tre lægelige kandidater havde meldt sig, hvorfor alle tre kandidater opnåede valg:
- Bjarne Skjødt Hjaltalin, cheflæge på dagkirurgisk afdeling, Hvidovre Hospital (Genvalg)
- Christian Freitag, praktiserende læge, Holte Lægehus. (Genvalg)
- Camilla Birgitte Sørensen , klinisk assistent/Ph.d. studerende , Afd. for Børn og Unge, Herlev og Gentofte Hospital . (Nyvalg)
Udover tre lægelige bestyrelseskandidater skulle der vælges et eksternt bestyrelsesmedlem:
- Claus Jørgensen, investeringsdirektør, Pensam. (Genvalg)
Bestyrelsens beretning og pensionskassens årsrapport blev taget til efterretning og godkendt af generalforsamlingen.
Et samlet referat fra generalforsamling bliver offentliggjort på www.lpb.dk senest den 14. maj
Om Lægernes Pension: Lægernes Pension blev stiftet i 1946 for at sikre lægerne og deres familier økonomisk tryghed igennem livet. Lægernes Pension har siden etableret Lægernes Bank og investeringsforeningen Lægernes Invest. Lægernes Pensionforvalter en samlet pensionsformue på cirka 120 milliarder kroner for mere end 51.000 medlemmer.www.lpb.dk.