Spørgsmål og svar om kvinders og mænds pensioner

Hvordan er reglerne for kvinders og mænds pension? 
EU og det danske folketing har besluttet, at ingen danske pensionsselskaber må skelne mellem kvindelige og mandlige medlemmer for så vidt angår beregning af pensioner og fastsættelse af indbetalinger. Reglerne blev vedtaget for mere end 20 år siden og gælder for medlemmer, som indtrådte i obligatoriske pensionsordninger efter 1. juli 1999. For disse medlemmer gælder, at kvinder og mænd får den samme månedlige pension for den samme indbetaling. Allerede fra 1. januar 1998 havde Lægernes Pensionskasse valgt ikke at skelne til nye medlemmers køn.

Hvordan var reglerne før 1998? 
Før i tiden skelnede de danske pensionsselskaber mellem nye kvindelige og mandlige medlemmer for så vidt angår beregning af pensioner og fastsættelse af indbetalinger. For disse medlemmer gælder derfor, at kvinder og mænd som udgangspunkt ikke får den samme månedlige pension for den samme indbetaling. Samlet set får kvinderne dog ikke mindre i pension gennem livet end mændene for den samme indbetaling.

Hvorfor skelnede man mellem kvindelige og mandlige medlemmer før 1998? 
Det grundlæggende princip i et pensionsselskab er, at medlemmer med samme risiko, betaler det samme for den samme dækning. Kvinder og mænd har forskellig risiko, idet kvinder lever længere end mænd, og de kvindelige medlemmer bliver oftere invalide end de mandlige medlemmer. Det er baggrunden for, at man skelnede mellem kvindelige og mandlige medlemmer før 1998.

Hvor længe lever kvindelige og mandlige medlemmer? 
Pensionskassen forventer, at 50-årige kvindelige medlemmer bliver 90 år. 50-årige mandlige medlemmer forventes at blive 89 år.

Får kvindelige medlemmer indtrådt før 1998 en lavere månedlig pension end mandlige medlemmer? 
Det afhænger af, om hun har valgt en pensionsordning med pension til ægtefællen ved sin død eller ej.

Kvindelige medlemmer med ægtefælledækning får en højere månedlig pension end mandlige medlemmer med ægtefælledækning. Det skyldes, at der også er forskel på ægtefællernes levetid. Da det mandlige medlems ægtefælle forventes at leve længere end det kvindelige medlems ægtefælle, bliver det mandlige medlems pension derfor mindre end det kvindelige medlems.

Hvis medlemmerne har fravalgt ægtefælledækningen, får kvinderne en lavere månedlig pension end mændene.

Hvor store er forskellene i den månedlige pension for medlemmer indtrådt før 1998? 
Det afhænger af alderen og de valg, som det enkelte medlem har gjort gennem årene. Til illustration har vi beregnet to eksempler:

For 67-årige medlemmer: 
Med ægtefælledækning får mandlige medlemmer en månedlig pension, som er ca. 94% af pensionen til kvindelige medlemmer med samme ordning.

Uden ægtefælledækning får mandlige medlemmer en månedlig pension, som er ca. 109% af pensionen til kvindelige medlemmer med samme ordning.

For 50-årige medlemmer: 
Med ægtefælledækning får mandlige medlemmer en månedlig pension, som er ca. 99% af pensionen til kvindelige medlemmer med samme ordning.

Uden ægtefælledækning får mandlige medlemmer en månedlig pension, som er ca. 110% af pensionen til kvindelige medlemmer med samme ordning.

Hvorfor gælder de nye regler ikke for medlemmer indtrådt før 1998? 
Da de nye regler blev indført sidst i 90’erne, undersøgte pensionskassen muligheden for, at de nye regler også kunne omfatte de læger, der allerede var medlemmer. Det var ikke muligt.

Den korte forklaring er, at medlemmerne ved optagelsen i pensionskassen har fået et tilsagn om fremtidige ydelser af en vis størrelse på grundlag af de aftalte indbetalinger. Det tilsagn er juridisk bindende og kan ikke forringes overfor medlemmet. Hvis de nye regler blev indført for allerede indgåede aftaler, ville de mandlige medlemmer få en lavere pension, end de var stillet i udsigt. Så sent som i 2016 har Finanstilsynets bestyrelse bekræftet denne juridiske vurdering.

Kan man som enkeltperson frit vælge mellem kønsopdelt og ikke-kønsopdelt ordning?
Det enkelte medlem kan ikke frit vælge mellem den kønsopdelte og ikke-kønsopdelte ordning. Hvis det var muligt, vil den ikke-kønsopdelte ordning ikke nødvendigvis forblive kønsneutral, idet kvinderne kunne se fordel i at vælge den ikke-kønsopdelte ordning, mens mændene kunne foretrække den kønsopdelte ordning. Den ikke-kønsopdelte ordning kan derfor ende med udelukkende at bestå af kvinder, som vil få præcis samme pension, som de ville have fået i den kønsopdelte ordning.

Hvorfor kigger man ikke på andre livsrisikofaktorer, fx rygning? 
I udlandet har pensionsselskaber og forsikringsselskaber i et vist omfang indført særlige vilkår for forskellige grupper på baggrund af særlige kriterier. Fx rygere, som har en højere dødelighed og dermed kortere levetid end ikke-rygere.

Den type kriterier rejser en række praktiske og principielle spørgsmål. Hvordan kontrollerer man, om folk ryger eller ej? Hvor meget skal man ryge for at rubriceres som ryger? Hvad sker der, hvis man holder op med at ryge eller nedsætter sit forbrug? Kriterier som rygning har derfor ikke været anvendt af danske pensionsselskaber. Pensionskassen anvender generelt ikke helbredsvurderinger, når lægerne optages som medlemmer.

Kan pensionskassens egenkapital bruges til at forhøje kvindernes månedlige pension? 
Lægernes Pension er en medlemsejet pensionskasse, og alle midler tilhører medlemmerne. Det gælder også egenkapitalen. Egenkapitalen er hidtil blevet brugt til gavn for alle og anvendes til at udbetale et tillæg oveni pensionerne. Forhøjer man nogle medlemmers månedlige pensioner med egenkapitalen, vil det give mindre til andre medlemmers pensioner.