Unisex eller kønsopdelt

Din pensionsordning kan være beregnet som kønsopdelt eller unisex. Det afhænger af, hvornår du blev medlem af Lægernes Pension.

Efter 1997
Hvis du er optaget i Lægernes Pension efter 1. januar 1998 i henhold til en overenskomst indgået af Yngre Læger, har du en såkaldt unisex-ordning. Er du optaget efter 1. juli 1999 i henhold til fælles overenskomst eller aftale, har du ligeledes en unisex-ordning. Det betyder, at vi ikke gør forskel på mænds og kvinders pensionsvilkår med hensyn til forventet levetid, forventet invaliditet mv.

Før 1998
Er du derimod optaget i Lægernes Pension inden 1. januar 1998, har du fortsat den kønsopdelte pensionsordning, som tidligere var den almindelige.

Unisex-ordningen gælder for pensionsbidrag, der indbetales gennem arbejdsgiveren eller Regionernes Lønnings- og Takstnævn. Hvis du selv betaler pensionsbidrag, indbetales pensionsbidragene til den kønsopdelte pensionsordning, hvis aftalen er indgået før 21. december 2012. For aftaler indgået herefter gælder, at dine egne indbetalinger skal indgå på en unisex-ordning.

Indtil 1993 havde alle medlemmer i Lægernes Pension den samme pensionsordning med livsvarig alders- og invalidepension, livsvarig ægtefællepension på 60 pct. af invalidepensionen og børnepension (til børn under 21 år) på 20 pct. af invalidepensionen.

Den sammensætning af pensionsydelserne betød, at pensionen for kvinder og mænd praktisk taget var ens. Det er sådan, at alderspensionen er dyrere for kvinder end for mænd, fordi kvinder i gennemsnit lever længere og derfor får pensionen udbetalt i længere tid. Invalidepensionen er også dyrere for kvinder end for mænd, fordi kvinderne har en større sandsynlighed for at blive invalide, især i de yngre år. Derfor skal der udbetales invalidepension til kvinder hyppigere og i længere tid end til mænd.

Til gengæld er ægtefællepensionen billigere for kvinder end for mænd, dels fordi kvinderne har en lavere dødelighed, dels fordi der er større sandsynlighed for, at de er ugifte, og endelig har gifte kvinder typisk en lidt ældre ægtefælle. Derfor udbetales der færre ægtefællepensioner efter kvindelige medlemmer, og ægtefællepensionerne udbetales i givet fald i kortere tid. Den billigere ægtefællepension opvejede den dyrere alders- og invalidepension.

Fra 1. januar 1993 blev det muligt at fravælge den livsvarige ægtefællepension, som netop er det pensionselement, der er billigst for kvinder. Det betød, at der i pensionsordning 2, som er uden den livsvarige ægtefællepension, blev ret stor forskel på pensionen for mænd og kvinder. Dengang var pensionen for en mand ca. 29 pct. højere end for en kvinde. Efterfølgende ændringer i den forudsatte levetid, invaliditet og grundlagsrente har dog nedsat denne forskel til omkring 9 pct.

I pensionsordning 1, hvor der er livsvarig ægtefællepension, er pensionen for mænd nu lidt lavere end pensionen for kvinder, typisk ca. 3 pct.

I pensionsordning 3, hvor der er 10-årig ægtefællepension, er pensionen for mænd lidt højere end pensionen for kvinder, typisk ca. 3 pct.

I 1998 blev lov om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger vedtaget. I henhold til loven skal alle, der optages i erhvervstilknyttede pensionsordninger efter 1. juli 1999 have deres pension beregnet ud fra unisex-princippet, hvor pensionen for mænd og kvinder er ens.

Allerede året før var det dog på foranledning af Yngre Læger blevet bestemt, at medlemmer, der optages i Lægernes Pension fra 1. januar 1998 eller senere, som følge af kollektiv overenskomst indgået af Yngre Læger, skal have deres pension beregnet ud fra unisex-princippet.

Derfor har stort set alle medlemmer, der er optaget i Lægernes Pension efter 1. januar 1998, en unisex-ordning, mens medlemmer, der er optaget i Lægernes Pension inden 1. januar 1998, fortsat har den gamle kønsopdelte pensionsordning.

Unisex-princippet gælder kun for medlemmer, der er optaget efter 1. januar 1998. Det skyldes, at medlemmerne er lovet en pension af en vis størrelse, som Lægernes Pension ikke må reducere. Lægernes Pension kan derfor ikke indføre unisex-pension ved at nedsætte mændenes pension til "kvindeniveau", men kun ved at forhøje kvindernes pension til "mandeniveau", og det har Lægernes Pension ikke økonomi til.

Indtil den 21. december 2012 har det været et lovkrav at anvende unisex-princippet i pensionsordninger, der er erhvervstilknyttede, hvilket har været gældende for nye medlemmer i Lægernes Pension fra 1. januar 1998, hvis der er tale om nye medlemmer i henhold til yngre læge-overenskomst, og siden 1. juli 1999 for alle nye medlemmer.

Egenindbetalinger er først omfattet af lovkrav om unisex-princippet for aftaler indgået fra den 21. december 2012.

For at være konkurrencedygtig med de private livsforsikringsselskaber, som anvender kønsopdelt princip længst muligt, anvender Lægernes Pension også det kønsopdelte princip for egne indbetalinger længst muligt, selvom unisex-princippet anvendes for medlemmets arbejdsgiverindbetalinger.

Egenindbetalinger, der sker efter aftaler, der er indgået før den 21. december 2012, sker derfor fortsat til en kønsopdelt ordning.

Lægernes Pension anvender som hovedregel unisextarif (kønsuafhængig tarif), når nye medlemmer optages i Lægernes Pension. Det vil sige, at indbetalingerne går ind på en pensionsordning, hvor der ikke er forskel på pensionen for kvinder og mænd.

En undtagelse er dog indbetalinger, der ikke er tilknyttet medlemmets erhverv. Det er de indbetalinger, som medlemmet selv foretager helt uden om en arbejdsgiver eller aftalepart, til aftaler, der er indgået efter 1. juli 1999 og inden 21. december 2012.

Læs mere